Advalight
Indledning
Advalight er en veletableret virksomhed, grundlagt i 2006. En videnvirksomhed som er udsprunget af grundlæggernes PhD-studier på DTU.
Produktet, den medicinske laser ADVATx, eliminerer vaskulære abnormaliteter uden at beskadige overhuden. Dette sker via en synergistisk effekt mellem de to bølgelængder 589 nm og 1319 nm.
Advalight og A/S Kurt Hansen har i mange år haft et tæt samarbejde omkring produktionen af ADVATx, hvor vi hver har budt ind med vores kernekompe-tencer. Advalight producerer lasermodulet og A/S Kurt Hansen producerer resten af produktet.
Et samarbejde, som har gjort det muligt for Advalight at minimere de interne produktionsressourcer og fokusere på udvikling og salg.
Det var derfor naturligt at forsætte dette samarbejde med næste generation af ADVATx. Den primære udvikling har Advalight stået for, med en overgang til A/S Kurt Hansen i forbindelse med opskalering af produktionen, hvor vores kompetencer inden for kostoptimering har været en vigtig brik.
I hele projektet har vores palette af produktionskompetencer har været i spil:
- Dokumentation og logistik
- Sourcing og kvalitetssikring
- Montage, test og registrering
Dokumentation og logistik
Fundamentet for ethvert produkt er en grundig dokumentation og Advalight og A/S Kurt Hansen har et tæt samarbejde om at tilvejebringe og vedligeholde den nødvendige produktionsdokumentation. Dokumentation og ændringer er styret af vores ISO 13485, som sikrer klar sporbarhed.
Sourcing og kvalitetssikring
Det er Advalights fortsatte strategi at outsource produktionen af ADVATx til A/S Kurt Hansen. En strategi, som har været en vigtig del af Advalights opskalering som resultat af salgssuccesen. Det større volumen har åbnet for nye produktionsmetoder og muligheder for sourcing, hvor vores udbyggede netværk af leverandører har kunne støtte Advalight. Som altid er kvalitetssikring i højsædet, både i relation til selve produktet og på leveringssikkerheden. ADVATx produceres naturligvis efter ISO 13485.
Montage, test og registrering
ADVATx monteres ud fra klart definerede procedurer og dokumentation. Produktet gennemgår en omfattende test- og kontrolprocedure, som sikrer, at produktet altid lever op til den aftalte kvalitet og specifikationer samt frigør interne ressourcer hos Advalight.
Kunden
"Da behovet for at bygge systemer steg i forbindelse med introduktion af vores nye ADVATx version valgte vi A/S Kurt Hansen.
Vi har rigtig gode erfaringer med samarbejdet i forbindelse med produktion af en tidligere version så derfor var valget ret naturligt.
A/S Kurt Hansen leverer nu en essentiel del af vores produkt hvor de foruden assembly delen også håndterer sourcing af delene til produktet. Advalight får hermed fordelen af A/S Kurt Hansens sourcing netværk og på den måde en reduktion af kostpriser.
A/S Kurt Hansen arbejder seriøst og dedikeret med at forbedre kvalitet, og har altid været en fleksibel samarbejdspartner for Advalight ApS"
André Søballe, Chief Operating Officer